Nyheder
Her finder du seneste nyt fra bestyrelsen.
Seneste nyt
- 23. marts 2025 - Nyhedsbrev 25-03
De seneste nyheder fra bestyrelsen samlet i forårets nyhedsbrev. Læs det her.. - 10. januar 2025 - Nyt om den handikapvenlige badebro
Bestyrelsen har udgivet dette dokument omkring den nye handikapvenlige badebro. - 4. oktober 2024 - Nyhedsbrev 24-09
De seneste nyheder fra bestyrelsen samlet i efterårets nyhedsbrev. Læs det her.. - 10. april 2024 - Ordinær generalforsamling 2024
Der afholdes ordinær generalforsamling lørdag den 11. maj 2024 kl. 14:00 i Midtpunkt, Thyholm.
Der vil være kaffe/te og brød fra kl. 13:30. Husk tilmelding til kaffe og brød, så vi kan være sikre på, at der er nok til alle. Tilmelding til kaffe/brød til sekretaer@dragetsommerhus.dk eller tlf. 29 66 31 02.
Bestyrelsen har udgivet en stribe dokumenter i relation til generalforsamlingen:
- Indkaldelse til ordinær generalforsamling (opdateret 26. april 2024)
- Regnskab 2023
- Budget for 2025
- Beretning fra bestyrelsen (nyt 26. april 2024)
- Forslag - Etablering af handicapvenlig badebro (opdateret 18. april 2024)
- Forslag - Alternativ placering af handicapvenlig badebro (opdateret 19. april 2024)
- Forslag - Planer om handicapvenlig badebro opgives (opdateret 19. april 2024)
- Forslag om indsigelse mod badebro og madpakkehus ved Præstekravevej (opdateret 18. april 2024)
- Forslag om strandfodring
- Fuldmagt til generalforsamlingen
- 22. marts 2024 - Nyhedsbrev 24-03
De seneste nyheder fra bestyrelsen samlet i forårets nyhedsbrev. Læs det her.. - 18. december 2023 - Tinglysning af det nye dige
1. december 2023 er kystsikringen ved det nye dige blevet tinglyst. Læs det her.. - 12. oktober 2023 - Nyhedsbrev 23-09
De seneste nyheder fra bestyrelsen samlet i efterårets nyhedsbrev. Læs det her.. - 19. juni 2023 - Beskæring af træer og buske
Bestyrelsen har opfrisket vores viden omkring reglerne for beskæring af træer og buske ved veje og skel. Læs mere her. - 28. maj 2023 - Græsklipning
Græsset vil blive klippet på indersiden af diget i uge 26. - 5. maj 2023 - Ordinær generalforsamling 2023
Der afholdes ordinnær generalforsamling lørdag den 20. maj 2023 kl. 14:00 i Midtpunkt, Thyholm.
Der vil være kaffe/te og brød fra kl. 13:30. Husk tilmelding til kaffe og brød, så vi kan være sikre på, at der er nok til alle. Tilmelding til kaffe/brød til sekretaer@dragetsommerhus.dk eller tlf. 29 11 23 79.
Bestyrelsen har udgivet en stribe dokumenter i relation til generalforsamlingen:
- 4. maj 2023 - Arbejdsweekend 20.-21. maj 2023
Som sædvanlig indbydes I til arbejdsdag på ovennævnte dato. Vi mødes hos formanden på Fjordternevej 14 kl. 9:00 til rundstykker med mere. Medbring selv kaffe/te. Vi har kopper og tallerkener.
Traileren ankommer hos formanden mandag d. 13. maj. På traileren er der buskryddere, diverse save både med og uden motor. Der skulle være en topsav også, så man kan nå trækronerne, samt diverse sikkerhedsudstyr. Alt hvad der er på traileren er til fri afbenyttelse hele ugen, og må benyttes også selv om man ikke kommer på arbejdsdagen.
Dagens opgaver:
- Oprydning på stranden, gammelt jern og affald samles på trailer og køres bort.
- Bordbænkesæt trænger til maling.
- Hybenroser skal bekæmpes.
- Hvis der er mere tid, finder vi sammen på noget mere.
- 5. april 2023 - Den nye affaldsordning
Thisted Kommune har udsendt et brev om den nye affaldsordning. Det er permanent placeret på siden Orientering, men du kan også læse det her. - 27. marts 2023 - Ændringer i bestyrelsen
Kassereren, Ida Hestbæk Thomsen, har "byttet kasket" med bestyrelsesmedlem Per B. Østergaard. Ida er nu menigt bestyrelsesmedlem og Per er kasserer. - 7. marts 2023 - Nyhedsbrev fra bestyrelsenDigenyt
Bestyrelsen har udsendt et nyhedsbrev, som bla. fortæller om digeprojektet. Læs det her. - 18. november 2022 - Digenyt
Digerenoveringen starter torsdag den 24. november på Helligsø Drag. Pas på ved færdsel til og på diget og respekter skiltningen på arbejdsstederne. - 6. november 2022 - Digenyt
I sidste uge kom entreprenør K&K Kappel i gang med kystsikringen af Ydby Drag. De forventer dette arbejde færdigt i uge 47, hvorefter Kappel fortsætter digerenoveringen på Helligsø Drag fra uge 48, altså fra mandag den 28/11. De vil herefter gøre arbejdet færdigt, både fase 1 og 2 af projekteringen, i et stræk kun afbrudt af jul og storme. Der kan i perioden forventes en del tung kørsel på Helligsøvej og Edderfuglevej til stranden. - 6. november 2022 - Den nye renovationsordning
Ændring på hjemmesiden om renovationen, som har ændret tømningen af beholderne til fredage med start fredag den 4. november og de næste tømninger den 18. Se informationsbrev fra Thisted Kommunes Affald og Ejendomme sendt til alle sommerhusejere 1. november. Følg med i app'en "Affald Thy" eller se www.affaldthy.dk. - 8. oktober 2022 - Konkurrence
Frem til begyndelsen af 2023 afholdes der en konkurrence om den flotteste skraldespandsskjuler. Læs mere her: Konkurrence - 7. april 2022 - Nyt om digeprojektet
Nogen har nok bemærket at byggeprojektet har ligget stille nogle dage. Der har været lidt forsinkelse på transport af såkaldte filtersten. Det er de sten som ligger lige over fiberdugen. Disse sten leveres med skib fra Norge til Hanstholm. Det er transporten med dette skib der har været forsinket. Stenene er nu ankommet og arbejdet kan genoptages. Det er aftalt at entreprenøren venter til første arbejdsdag efter påske, da der i påske ugen jo nok er mange mennesker på Draget. Entreprenøren har en bunke ler til at ligge ved stranden. Han forventer at en del af dette skal bruges lidt længere henne, hvor diget er mere skadet. Alternativt skulle han køre det væk, for så senere køre det tilbage igen. De første beton elementer er under fabrikation lige nu på Thisted Cementvarefabrik. Elementer til den første nedgang bliver dermed leveret og monteret lige efter påske.
I ønskes alle en god påske. På bestyrelsens vegne. Jesper Tange. - 3. april 2022 - Ordinær generalforsamling
2022
Vi nærmer os den ordinære generalforsamling 2022, som afholdes lørdag den 28. maj kl. 10:00 på Midtpunkt i Hvidbjerg, Rughavevej 5.
Bestyrelsen har udgivet en stribe dokumenter i relation til generalforsamlingen:
Arbejdsdagen/strandrensning: Det bliver torsdag den 26. maj kl. 10:00 på Fjordternevej 19. Her mødes vi som sædvanligt til kaffe og rundstykker. Husk selv at medbringe kaffen/teen. Traileren med masser af udstyr fra Thisted kommune vil være tilgængelig fra torsdag til søndag. Fokus vil, som sidst, være bekæmpelse af de invasive arter. Udover arbejdet på dagen, vil det være muligt at låne grej fra traileren til yderligere arbejde i området. Traileren låses for natten og åbnes næste dag. Da vi sidste år fik bevilget midler til strandrensning og der arbejdes på diget, vil strandrensning nok være begrænset eller udelukket. - 31. marts 2022 - Advokat omkring ugyldig
XGF
Her finder du Brev til advokat Kristian Dalsgaard.
I forbindelse med en gruppe medlemmers begæring om en XGF i år, blev det igen bragt på bane fra denne gruppe, at XGF i oktober sidste var ugyldig og dermed dens beslutninger. Sidste år fik bestyrelsen en henvendelse fra en gruppe medlemmer via en advokat, hvori der blev påstået, at XGF var ugyldig og måtte gå om. Dette blev tilbagevist af foreningens advokat i et svar til advokat Kristen Dalsgård. Bestyrelsen har ikke modtaget noget svar fra Kristen Dalsgård og har dermed formodet, at argumenterne fra foreningens advokat er blevet godtaget. Argumenterne for at tilbagevise påstanden om ugyldigheden af XGF i oktober, er jo de samme i år. - 15. marts 2022 - Nyhedsbrev nr. 2 omkring
digeprojektet
Her finder du 2. nyhedsbrev fra bestyrelsen dateret marts 2022. - 6. marts 2022 - Nyhedsbrev omkring digeprojektet
Her finder du nyhedsbrev fra bestyrelsen dateret marts 2022. - 16. februar 2022 - Kontrakt med entreprenøren
er underskrevet
Vi har nu underskrevet kontrakt med entreprenøren, Per Kappel, 11. februar 2022.
Vedlagt er kontrakten samt oversigt over de samlede udgifter. Vedlagt er også det oprindelige tilbud fra entreprenøren, som vil have flere detaljer med. Det kan måske have nogles interesse. Vær opmærksom på, der kan være lidt forskel på de forskellige beløb i forhold til de endelige priser. Det vigtige er dog, at priserne holder. Det forventes, at første etape går i gang meget snart.
Her følger forskellige dokumenter i sagen:
- 1. november 2021 - Bestyrelsesmøde og ekstraordinær
generalforsamling
Bestyrelsesmøde 24. oktober 2021 og generalforsamling 30. oktober 2021
Der er referat fra seneste bestyrelsesmøde og den ekstraordinære generalforsamling og sidst, men ikke mindst, nyhedsbrev oktober 2021. - 1. november 2021 - Historien om digerne
Knud Erik Øllgaard har skrevet lidt historie
Mangeårig kasserer i grundejerforeningen, Knud Erik Øllgaard, har skrevet lidt historie om digerne på Helligsø Drag. Læs Knud Erik's fortælling her. - 4. oktober 2021 - Midlertidig sekretær
Formanden er midlertidig sekretær
Det skal pointeres fra bestyrelsen, at formandens rolle som sekretær er meget midlertidig og kun indtil en ny sekretær er fundet. To bestyrelsesmedlemmer har forladt bestyrelsen inden for kort tid og uden sammenhæng til digeprojektet, men pga. personlige årsager. Dette er et uheldigt sammenfald, hvormed formanden indtil videre må varetage sekretærrollen. - 17. september 2021 - Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling 30. oktober
Lørdag d. 30. oktober kl. 10:00 afholdes en ekstraordinær generalforsamling i Hvidbjerg.
Nyhedsbrev
Dagsorden
Fuldmagt - 4. september 2021 - Ekstraordinær generalforsamling
udskydes
Ekstraordinær generalforsamling 10. september udskydes til 30. oktober
Lørdag d. 30. oktober kl. 10:00 afholdes en ekstraordinær generalforsamling i Hvidbjerg.
Udskydelse - 28. august 2021 - Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling 10. september om digeprojektet
Fredag d. 10. september kl. 18:30 afholdes en ekstraordinær generalforsamling i Hvidbjerg.
Nyhedsbrev - 6. august 2021 - Orientering
Orientering til medlemmerne august 2021
Der har på det seneste været en del mailudveksling og debat på Facebook omkring digeprojektet og øvrige tiltag i området. Bestyrelsen finder det relevant at involvere alle i den diskussion der har været samt at redegøre for faktuelle forhold og bestyrelsens holdning. Se bestyrelsens fulde orientering i dette dokument. - 14. juli 2021 - Kystsikring
Tilladelse til kystbeskyttelse
Der er nu nyt i sagen om kystbeskyttelse på Helligsø Drag. Thisted Kommune har sendt os et større dokument på 171 sider, som du finder i form af en PDF fil via dette link. Bemærk filen fylder næsten 11 MB. - 21. marts 2021 - Domænenavne
Simplificering af domænenavne
Foreningen har i flere år haft 3 domænenavne. Udover dragetsommerhus.dk, har der været helligsø.dk og helligsoe.dk. De to sidste er nu slettede, da statistikker har vist, at stort set ingen anvender dem. Foreningen mener ikke, at udgiften til disse ekstra navne står mål med de få, der anvender dem. Fremover kan hjemmesiden KUN nås via www.dragetsommerhus.dk. - 7. januar 2021 - Digeprojektet
Opdatering om digeprojektet
Kære medlemmer og andre interesserede.
I går sikkert mange og er utålmodige efter at vide hvor langt vi er kommet med digeprojektet. Projektansøgningen blev indsendt til Thisted kommune i efteråret til godkendelse af ”Kyst-havneviden”, som foreningen har hyret til projektudarbejdelsen. Dengang var vi allerede informeret om, det kunne tage måneder at sagsbehandle. I den forbindelse skal man også huske på, at kystsikring m.m. er et nyt område for kommunerne. Godkendelsen af projektet ser ud til at være nært forestående. Der mangler kun en afklaring af ejerforholdet til en enkelt matrikel længst mod vest ved Hættemågevej. Lige nu arbejder vores advokat på at få givet grundejerforeningen skøde på jordstykket. I starten på det nye år skulle det være på plads. Så kan vi sende projektet i udbud og få et mere præcist billede af prisen på arbejdet. Digeudvalget har haft sit første møde og konstitueret sig med Eva Glæsner som formand. Referat skulle gerne være på hjemmesiden. Udvalget har forfattet et ansøgning til vores kommune, godkendt af bestyrelsen og afsendt fra bestyrelsen. En ansøgning om principiel økonomisk støtte til digeprojektet. Vi har fået respons fra kommunen i form af mail og senere telefonisk kontakt til Teknisk udvalg (MTK udvalg – Mijlø, Teknik og Klima). Det er aftalt med Tobias Geertsen, sektionsleder, at han evt med følge kommer på Draget og ser forholdene og danner sig et indtryk af vores situation og ønsker derude. Knud Erik Ølgård vil tage imod og vise rundt. Knud Erik er medlem af digeudvalget. Så har vi aftalt at deltage i næste MTK møde 1. bebruar 2021 for at præsentere digeprojektet. Det møde skal klæde udvalget på til at præsentere projektet for byrådet – at gøre det mere ”spiseligt” for politikerne, kan man måske sige. Om det senere bliver en god ide med direkte kontakt til nogen af ”byrødderne”, må vi jo se på. Tobias Geertsen mener dog ikke, vi skal gøre os forhåbninger om støtte i ”millionklassen”. Vi håber det bedste. Deriblandt godt vintervejr, så det sårbare dige holder stand. - 12. december 2020 - Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde 12. december 2020
Der er referat fra seneste bestyrelsesmøde. - 5. oktober 2020 - Generalforsamling 2020
Referat fra generalforsamlingen
Hermed referat fra den udskudte nyligt afholdte ordinære generalforsamling i grundejerforeningen Helligsø Drag.
Bilag:
Bestyrelsens beregning
Budget 2021
Regnskab 1. 2019 - 12. september 2020 - Kystbeskyttelse
Opdatering omkring projektet
Efter en høringsfase, har Kyst-havneviden ved Henrik Steincke nu sendt den endelige ansøgning til Thisted kommune; ansøgning om yderlige kystbeskyttelse af Helligsø Drag. Vi håber herefter på en både positiv men også hurtig sagsbehandling. Vi ved det vil tage måneder og arbejdet vil først komme igang til næste år. Det vil nok være naivt at tro vi får en mild vinter, så det kan blive nødvendigt at lave nødreparationer af diget i vinterens løb. Projektet vil være et vigtigt punkt på generalforsamlingen den 5. september, hvor vi bør have en første response fra kommunen. Her ved vi også noget mere om økonomien og der skal drøftes medlemmernes betaling til projektet. - 24. august 2020 - Kystbeskyttelse
Høringsfase afsluttet
Efter en høringsfase, har Kyst-havneviden ved Henrik Steincke nu sendt den endelige ansøgning til Thisted kommune; ansøgning om yderlige kystbeskyttelse af Helligsø Drag. Vi håber herefter på en både positiv men også hurtig sagsbehandling. Vi ved det vil tage måneder og arbejdet vil først komme igang til næste år. Det vil nok være naivt at tro vi får en mild vinter, så det kan blive nødvendigt at lave nødreparationer af diget i vinterens løb. Projektet vil være et vigtigt punkt på generalforsamlingen den 5. september, hvor vi bør have en første response fra kommunen. Her ved vi også noget mere om økonomien og der skal drøftes medlemmernes betaling til projektet. - 23. juli 2020 - Kystsikring
Notater og video vedrørende kystsikring
Der er nu kommet en to notater og en video fra Henrik Steinecke om kystsikring ved Helligsø Drag. Det er et letlæseligt notat og der er et mere udførligt notat. Du finder dem via links her. Herudover er der en kort video med information, som du finder her. - 13. august 2020 - Brooptagning
Badebroen ved Hættemågevej skal op
Lørdag 5. september skal badebroen ved Hættemågevej tages op af vandet. Mødested er ved broen og tidspunktet er umiddelbart efter generalforsamlingen. - 23. juli 2020 - Kystsikring
Notater og video vedrørende kystsikring
Der er nu kommet en to notater og en video fra Henrik Steinecke om kystsikring ved Helligsø Drag. Det er et letlæseligt notat og der er et mere udførligt notat. Du finder dem via links her. Herudover er der en kort video med information, som du finder her. - 11. juli 2020 - Ny formand for bestyrelsen
Ændring i bestyrelsen
På ekstraordinært bestyrelsesmøde lørdag den 11. juli 2020, er formanden for grundejerforeningen, Ane Line Johannesen, grundet helbredsmæssige årsager fratrådt med øjeblikkelig virkning. Peder Boudigaard Nielsen er tiltrådt som formand. 1. suppleant Birger Lund er trådt ind i bestyrelsen som sekretær. - 11. juli 2020 - Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde 11. juli 2020
Der er referat fra seneste bestyrelsesmøde. - 11. juni 2020 - Aktuelt vejr på Draget
Vejret på Draget
Der er nu en privat vejrstation placeret i sommerhusområdet på Draget længst mod vest. Vejrstationen vil, døgnet og året rundt, sende vejrmålinger til Weather Underground, hvor du kan se dem via denne adresse: Draget Vejr. - 20. maj 2020 - Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde 20. maj 2020
Der er referat fra seneste bestyrelsesmøde. - 19. april 2020 - Kystsikring
Initiativ til yderligere kystbeskyttelse af Helligsø Drag
Eksisterende kystbeskyttelse af Helligsø Drag og området ved Hættemågevej har været udsat for erosion den forgangne vinter. Bestyrelsen har i samråd med rådgiver fundet det nødvendigt med yderligere kystbeskyttelse i form af teknisk optimeret stenkastning mod fremtidige påvirkninger. Ud over stenkastning har bestyrelsen vurderet, at en forlængelse af dige ud til kysten på den resterende del af grundejerforeningsområde (ved Hættemågevej) evt. også skal etableres.
Bestyrelsen for grundejerforeningen har derfor igangsat en vurdering til prioritering af etaper af yderligere kystbeskyttelse. Bestyrelsen har desuden igangsat en ansøgningsproces for etablering af ny kystbeskyttelse ud for Helligsø Drag.
Bestyrelsen har antaget Kyst-havneviden (rådgivningsfirma, Lemvig) til lave vurderinger vedr. prioritering af de enkelte etaper samt forestå ansøgningsmateriale inklusiv materiale til screening for miljøvurdering samt sagsopfølgning med Thisted Kommune.
Kyst-havneviden vil orientere om vurdering og ansøgning på generalforsamlingen i maj, såfremt den afholdes. - 26. marts 2020 - Sindrup Vejle sporet
Nyd en gåtur i naturen
Der er nu brochurer tilgængelige for Sindrup Vejle sporet. - 15. februar 2020 - Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde 15. februar 2020
Der er referat fra seneste bestyrelsesmøde. - 31. december 2019 - Spor i landskabet
Godt nyt for vores projekt
Inden året runder helt af, vil vi lige sende jer et ønske om et godt nytår og en opdatering på det sidste nye omkring vores projekt "Spor i Landskabet".
Vi fik i sommers tilsagn fra "Spor i Landskabet", at de har bevilliget os 75 % af udgifterne til materialer. I runde tal er det 24.000 kr. Efterfølgende søgte vi midler hos Nordea lokalpulje, og de har nu tildelt os yderligere knapt 28.000 kr. Det er intet mindre end fantastisk.
Vi har dermed fuld finansiering, og vi er så småt i gang med næste skridt. Vi håber at kunne sætte pæle i jorden i midten af februar, hvis vejeret tillader det. Skulle nogle være interesseret i at give en hånd med, så lad os endelig vide, alle er velkommen. Vi ser frem til åbning af sporet i foråret og nye muligheder for et aktivt 2020.
De bedste ønsker til alle om et godt nytår. Bestyrelsen. - 28. juli 2019 - Slåning
Slåning af rabatterne
Kære medlemmer. Håber I alle har en god sommer - på Draget eller andre gode steder. På generalforsamlingen i år anbefalede bestyrelsen, at vi følger kommunens retningslinier mht. slåning af rabatterne på Helligsøvej. Dvs. en opfordring til, at husejerne i sommerhusområdet ikke slår græsset i rabatterne på Helligsø vej. Kommunens retningslinier siger, de slår rabatterne én gang om året hen på sensommeren, så der tages hensyn til faunaen og dermed levesteder til insekter m.m. Flere bemærkede måske, at kommunen slog rabatterne i slutningen af juni måned. Ved henvendelse til kommunen forklarer de, at årsagen var en henvendelse fra politiet, der var bekymret for vildtet, der krydser vejen. At bilister ikke ville se dyrene i tide. Der er således ikke tale om ændret praksis. Vi håber at kommunen fremover vil være istand til at efterkomme deres egne retningslinier.
- 7. april 2019 - Hjertestarter
Hjerterstarteren er nu aktiv
Så blev vores hjertestarter endelig koblet til og er nu AKTIV. Hjertestarteren er placeret for enden af Præstekravevej op mod Helligsøvej, men vi håber selvfølgelig, at den aldrig kommer i brug. Når I går tur og kommer forbi hjertestarteren, så må I godt lige tjekke, at det lille lys i den er aktiv. Lyser den lille lampe ikke, skal bestyrelsen straks kontaktes.
- 13. december 2018 - Nyt fra bestyrelsen
Forskellige informationer fra bestyrelsen
Året går nu på hæld, men planlægning af vores fælles arbejdsdag d. 1.6.2019 er i fuld gang. Bestyrelsen har besluttet, at arbejdsdagen primært skal bruges på vores fællesarealer, som ligger ned mod Limfjorden. Vi låner naturplejetrailer via Thisted Kommune og denne trailer indeholder alt tænkeligt værktøj, ex. motorsave, buskrydder, sikkerhedsudstyr osv. Fællesarealet syd for Fjordternevej er meget trængende, så her startes der, så må vi se, hvor langt vi når. En enkelt arbejdsdag vil ikke række, så vi håber der findes gode kræfter, som allerede vil gå i gang 30. og 31. maj. Ved du/I allerede nu, at det er et stykke arbejde, du/I gerne vil hjælpe med, så kontakt Sofie på tlf. 30241259. Vi har traileren til rådighed fra den 29. maj til og med 2. juni, så er der noget, som skal klares på privatgrunden er det muligt at låne værktøjet, i tidsrummet, hvor foreningen ikke gør brug af det.
Knud Erik har valgt at stoppe, efter rigtig mange år, som bestyrelsesmedlem. Ved årsskiftet indtræder Ida i Knud Erik plads. Knud Erik vedlægger et skriv til kontingentbetaling, som er lige på trapperne. Grundejerforeningen takker for Knud Eriks kæmpe engagement.
Bestyrelsen forventer, at hjertestarter bliver opsat i løbet af januar måned (hvis vejret ikke driller) og dens placering bliver Helligsøvej/Præstekravevej.
Er der træer/buske på fællesarealet, som kan anvendes privat, så tag endelig, men ryd op efter gravning/fældning.
Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår. - 13. december 2018 - Generalforsamling 2019
Næste generalforsamling er 1. juni 2019
Husk at skrive arbejdsdag og generalforsamling i din kalender. Det bliver næste gang lørdag d. 1. juni 2019. - 20. november 2018 - Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde 17. november 2018
Der er referat fra seneste bestyrelsesmøde. - 8. september 2018 - Boligdag
Boligdag i Krik
Læs mere om boligdagsarrangmentet her. - 25. maj 2018 - Nye vandmålere
Vandmålerne skal udskiftes
1. juni 2018 påbegynder vandværket udskiftning af vandmålere. Har du en vandmåler, som er placeret inde i huset, kontakt da Lars D. Nielsen, Fuglebakken 26, 7760 Hurup og aftal, hvornår du/I kan træffes på adressen. Lars D. Nielsen kan kontaktes på email: larsd@privat.dk, fastnet: 97 95 16 69, eller mobil: 20 30 31 69. - 20. marts 2018 - Montørbesøg ifm. fibernet
Fibermontøren er på vej
Vi ved positivt fra flere af foreningens medlemmer, der har bestilt fibernet, at Thy-Mors Energi nu er begyndt at kontakte de kommende fiberkunder for at aftale et montørbesøg. Når montøren har været på besøg, er fiberen tilsluttet og fungerende. Hurra!. - 1. december 2017 - Gravearbejde ifm. fibernet
Oprydning efter gravearbejde
Thy-Mors Energis entreprenør er i gang med at grave for at etablere fibernet på Draget. Har du oplevet ting, der ikke er retableret korrekt eller andre problemer, så læs videre her. - 8. november 2017 - Funktionelle emailadresser
Email til bestyrelsen
Grundejerforeningen har nu etableret en stribe funktionelle emailadresser. Disse vil fremover altid dække en given bestyrelsespost uanset hvilken person, der i en kortere eller længere periode, bestrider posten. Det betyder, at du f.eks. altid blot skal skrive til formand@dragetsommerhus.dk, når du vil kontakte formanden. Når ny formand overtager posten i bestyrelsen, overtager vedkommende også denne emailadresse. Du finder addresserne på siden over bestyrelsen. De er pt. oprettet for formand, kasserer, sekretær og webmaster. - 18. oktober 2017 - Thy-Mors Energi går
i gang med fibernet
Så er fibernet på vej
Flere sommerhusejere er blevet kontaktet af Thy-Mors Energi med henblik på at aftale, hvor på matriklen, at fiberforbindelsen skal lægges ind. Det forlyder, at man begynder gravearbejdet og udrulningen fra den vestlige ende af Helligsøvej, så det er altså vores grundejerforening, der får det etableret først. Har du ikke bestilt fiberforbindelse, og er du i tvivl, så kan du jo eventuelt overveje det nyeste tilbud fra Altibox på 10/10 Mbps til 199 kr. Husk også, at du kan lukke din fiberforbindelse ned i vintermånederne, hvor du måske ikke bruger sommerhuset. Uanset hvad, så er det nemmest at få lagt den fysiske fiber ind NU, hvor de vil være i gang med gravearbejde i området. - 15. oktober 2017 - Fibernet til lavpris
Altibox tilbyder 10/10 Mbps fibernet
Altibox er nu kommet med et billigere tilbud på fibernet, til dem, som primært bruger Internetet til email, besøge hjemmesider, Facebook osv. Hastigheden er 10/10 Mbps. Prisen er 199 kr. Læs videre her. - 22. juni 2017 - Fibernet ER på vej NU
Fibernet er, helt sikkert, på vej til Draget
De af os, der venter på det tekniske bedste Internet, skal ikke vente længere. Vi har nu modtaget følgende lykønskningsbrev og det betyder, at fibernet ER på vej til os. Har du ikke nået at tilmelde dig Fibernet endnu, for bla. at spare op mod 700 kr. i tilslutnngsafgift og rabat første måned, så skynd dig. Læs videre her. - 9. oktober 2016 - Ny renovatør på Draget
Kommunen har skiftet renovatør
Som det måske er set i en meddelelse fra Thisted Kommune, der er sendt til jeres e-Boks, er der kommet ny renovatør på Draget. Samtidig er ugedagen for tømning ændret, så det nu er torsdage, der bliver hentet affald. - 22. juni 2017 - Fibernet ER på vej NU
Fibernet er, helt sikkert, på vej til Draget
De af os, der venter på det tekniske bedste Internet, skal ikke vente længere. Vi har nu modtaget følgende lykønskningsbrev og det betyder, at fibernet ER på vej til os. Har du ikke nået at tilmelde dig Fibernet endnu, for bla. at spare op mod 700 kr. i tilslutnngsafgift og rabat første måned, så skynd dig. Læs videre her. - 17. juni 2017 - Fibernet er på vej
Fibernet er, måske, på vej til Draget
Som vi har hørt om flere gange, vil Thy-Mors Energi gerne etablere fibernet på Draget. Men naturligvis skal der være en vis interesse for det og dermed et vist antal forhåndstilmeldinger, før de går i gang med det store og dyre gravearbejde. - 9. oktober 2016 - Ny renovatør på Draget
Kommunen har skiftet renovatør
Som det måske er set i en meddelelse fra Thisted Kommune, der er sendt til jeres e-Boks, er der kommet ny renovatør på Draget. Samtidig er ugedagen for tømning ændret, så det nu er torsdage, der bliver hentet affald. - 16. august 2016 - Genbrugspladsen nedlægges
Den lokale genbrugsplads nedlægges
Kommunen har meddelt, at de primo september nedlægger genbrugspladsen, da der bliver efterladt megen skrald, som pladsen slet ikke er beregnet til. Problemet har været der i meget lang tid, så nu vil de ikke længere acceptere det. Kommunen tilføjer, at der kan være andre end sommerhusejerne, som anvender pladsen, da genbrugspladsen ligger i et "stille" område. - 12. juli 2016 - Diget ved Sindrup Vejle
er færdigt
Det nye dige er færdigt
Så blev det nye dige færdigt. Det er blevet rigtig flot (se billeder her). Du må meget gerne gå en tur på det. Indgangen er på Helligsøvej ikke langt fra svinget mod teglværket. - 12. juli 2016 - Bestyrelsen er konstitueret
Den nye bestyrelse er klar
Den nye bestyrelse er nu konstitueret. Vi siger farvel til Jan og goddag til Peder. Se yderligere på bestyrelsessiden. - 21. april 2016 - Ny hjemmeside
Foreningen har fået ny hjemmeside
Foreningens hjemmeside er blevet frisket op med nyt og moderne layout samt friske farver. Informationerne på hjemmesiden er gennemgået og tilrettet, så de er tidssvarende og korrekte. Hjemmesiden kan nu igen tilgås via tre forskellige adresser:
www.dragetsommerhus.dk (primær adresse)
www.helligsødrag.dk (udgået 2021)
www.helligsoedrag.dk (udgået 2021) - Marts 2016 - Nye sveller på diget
De store maskiner har været i gang
De sveller der har ligget ved overgangene på diget er rådnet op efter 17 år. De var efterhånden farlige at gå på, glatte og hullede. Nu er de fjernet og der bliver lagt muld på og sået græs. Se billeder fra begivenheden her. - Februar 2016 - Indbrudstyve hærger igen
Flere sommerhuse har haft udbudne gæster
Det er igen konstareret, at der har været indbrud i flere sommerhuse. Når man kommer i sit sommerhus, opfordres man kraftigt til at kigge til naboernes huse, for at tjekke om alt er i orden. - Januar 2016 - Ny webmaster
Hjemmesiden har fået ny webmaster
Roland Lyngvig har overtaget ansvaret for hjemmesiden. Hjemmesiden er lavet om i nyt design, friske farver og overholder nu de gældende HTML-standarder.